En klub i fremgang

Nu her syv dage før sæsonen starter, må vi sige, det har aldrig gået bedre for amerikansk fodbold i Næstved.
Vi tæller tæt på 70 spillere, der er fordelt på 4 turneringers klare hold.

Vi tilbyder nu:
– U12 tackle football
– U16 tackle football
– Senior tackle football
– Senior flag football

Torsdags træning 4/4 2019, Maglemølle Storhal.

U12 og U16 Tackle Football

I januar 2018 søsatte vi et nyt ungdomsprogram og det har kun taget fart lige siden.
Vi har til 2019 sæsonen U12’ere der skal deltage i en masse stævner over hele Sjælland, og det er en ny første for os.
Vores U16 hold skal i 2019 også spille deres første turnerings sæson, det er noget vi som klub har set frem mod længe, og de unge spillere glæder sig helt vanvittigt. Til vores ungdomsafdeling har vi fire trænere tilknyttet, og tre af dem har niveau 1 træneruddannelse.
Angående vores ungdomsafdeling er det vigtigt at pointere, at vi er en bredeklub og ikke en eliteklub, vi vil selvfølgelig gerne vinde men det er ikke for enhver pris. Vi vil gerne lære alle hvor fantastisk holdsport kan være, og det er lige det amerikansk fodbold viser aller bedst.

Senior Tackle Football

Igen i 2019 står vores senior hold klar til at tage på togt. De er parate til at indtage Danmarksserien igen på fuld skrue, og med en god blanding af nye og gamle spillere, samt tre rutineret trænere, så har vi store forventninger om en god sæson.

Flag football

Ingen amerikansk fodboldklub i dag er komplet uden et flag hold, så det har vi selvfølgelig også klar til 2019 sæsonen. Flag football er en mildere version af amerikansk fodbold der spilles uden udstyr, det er meget kastebaseret og hvor man tackler ved at tage et flag fra modstanderen, der sidder klipset i bæltet. Heraf navnet, flag football.
Men selv om det kører rigtig godt så vil vi altid gerne have nye holdkammerater, så vejer du 60kg eller 160kg er det ikke en undskyldning for ikke at komme forbi og prøve vores fantastisk sport, vi har plads til alle.

Vi træner på Nygårdsvej 102 i Næstved, bagved Maglemølle Storhallen:
Senior: Tirs- & Torsdag kl 1900-2100
Junior: Tirs- & Torsdag kl 1730-1900

Kontakt os på Facebook, eller ring og få en snak med vores trænere
Senior Head Coach FA: 5230 6057
Junior Head Coach Johnny Hansen: 2081 3544
Flag football Coach Martin Sørensen: 2845 2416

Der kommer løbende opslag på vores Facebook side angående vores hjemmekampe, (giv den et like HER så du modtager dem) der er selvfølgelig fri entré, så kig forbi og nyd en hyggelig eftermiddag med slam boom bang og real american bbq.

Med sportslige hilsner
Næstved SJSI Vikings

Af Johnny Hansen, Junior Head Coach.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *