Nyt på trænerfronten i Næstved Vikings

Ny træner duo på seniorholdet.

Efter en flot debut sæson for Lasse Branig som headcoach, som bragte Elming Bowl trofæet hjem til klubben efter 19 års fravær, har han valgt at overlade tøjlerne til en gammel kending.

Ny headcoach og defensiv coordinator i Vikings er nu Flemming ”FA” Nilausen, som jo tidligere har stået ved roret i langbåden igennem en lang årrække. Flemming valgte for 3 år siden at træde af som headcoach i klubben da han følte at der skulle lidt forandring til, dengang stod FA for både træning og som både offensiv og defensiv coordinator. FA vendte dog tilbage til Vikings efter et år, denne gang som juniortræner. Samtidig med at FA har takket ja til hvervet som headcoach og DC, har Vikings skrevet kontrakt med Dan Kristensen som offensiv coordinator. Dan har massere af erfaring med sig i bagagen, han har været forbi AaB 89ers Nationalliga og u19 hold, Aarhus Tigers nationalliga hold, U17 landsholdet samt Thisted Brewers. Dan har besat roller som positionstræner og coordinator roller på de forskellige hold. Den forgangne sæson har Dan hjulpet til i Vikings med træningen og på sidelinien, og var derfor også et naturligt valg for klubben i trænerkabalen for 2018.



Af Thomas "Ninja" Christiansen #99