Ny træner stab i Næstved Vikings!

Nye Head Coaches hos Næstved Vikings.

Efter 2016 sæsonen hvor HC Dian Sørensen trak sig fra hvervet som Head Coach, har Næstved Vikings været på udkig efter ny Head Coach. Valget er faldet på Lasse Branig, som har tilbragt de sidste 10 år i Vikings som spiller på positionerne runningback og quarterback.

Lasse er 34 år har spillet football i 12 år, hvoraf de 2 første var hos Allerslev Lumberjacks, og har derudover spillet håndbold det meste af sit liv. Til dagligt er Lasse efterskolelærer, hvor han bl.a. er træner for skolens football hold. Lasse som de sidste 2 sæsoner har spillet quarterback hos Vikings, vil fortsat bestride positionen som spillende træner – ”Ihverfald indtil en som er bedre kommer forbi” som han selv siger. Lasse har DAFF’s niveau 1 træner licens.

Udover træner udskiftning på senior holdet, sker der også nye tiltag hos juniorerne. Da Coach FA af arbejdsmæssige årsager er fraværende første halvdel af 2017, har FA rettet henvendelse til Frederik Gellert Høgh som har takket ja til udfordringen og ansvaret. Frederik blev i løbet af sidste sæson ligeledes assisterende træner for juniorholdet, og får altså for 2017 rollen som Head Coach.

Frederik er 22 år og har 8 års erfaring med sporten, i sæsonen 2015-2016 kom Frederik til Næstved som en ny spiller i truppen. Før det havde Frederik spillet i Kronborg Knights 2008-2015, været assistent træner for Kronborg Knights U16 hold fra 2012-2014. Yderligere har Frederik landsholdserfaring, i 2013 som en del af U19 landsholdet til EM i Tyskland og senest i sommeren 2016 udtaget til A-landsholdet til en prøvekamp i Polen mod værtsnationen.

Frederik tiltræder rollen som Head Coach for ungdomsafdelingen med 8 års spiller erfaring, 2 års coaching erfaring samt viden og erfaring fra sit fysioterapi studie hvor han er i gang med 3. år.

 

Af Thomas "Ninja" Christiansen #99